NÅR MAN VIL NOGET ANDET AF HELE HJERTET

Når man vil noget andet af hele hjertet. Farvel Yogarejser, lækre sofaer fra Bolia, Acne Jeans og ejerlejligheder.

I mange år var hun et jævnaldrende legebarn, der stod og krammede sin mors ben, når vi mødtes til bedsteforældres julefrokost. Hende man sad ved siden af ved børnebordet, mens gele i fersken passerede til rynkede næser og fnis. Hende man legede klæd ud med i bedstemors aflagte garderobe og senere hen hende, som man plagede om at få lov til at overnatte hos, og som man betroede sine hemmeligheder. Da vi blev ældre, gik vi, til selv samme julefrokoster, lange ture efter den sædvanlige suppe, steg og is. Vi gik langs med Kirke Å i Skjern og satte os på gyngerne bagved Amagerskolen på Klostervej. Vi snakkede om fremtidens job og fremtidens kærlighed. Vi talte om at være til, om at være lykkelig eller uforløste.

For det meste var det samtaler om drømmen om at skabe noget, som vi talte om. Drømmen om at blive lige det der gjorde én allermest lykkelig og også allermest sårbar. Samtaler om, hvor dumt det kan synes, og hvor svært det kan være for andre at forstå. Sådan blev min kusine et menneske, som man kunne henvende sig til, når andre, direkte eller indirekte, havde sagt, at det man ville være (forfatter/skuespiller) ikke var et rigtig job eller en rigtig tilværelse. Min kusine er skuespiller. Jeg er forfatter. Det har taget os begge to mange år overhovedet at kunne sige det. Jeg har mine selvstændige værker, mens hun disse dage begår sig på de skrå brædder i Aarhus ved Opgang2 med forestillingen AR (med præmiere den 20. februar). Det her er vores historie, udlagt med mine ord. En historie om at dele blodets bånd, samme køn og alder. Om at dele nederlag og sejre, om at dele sårbarhed og styrker. Om at spejle og passe på et bankende hjerte for kunst og det kreative på tværs af brancher.

Tit hører man at den og den kendis er i familie med den og den kendis i medierne. Ofte har jeg undret mig over, hvorfor det er sådan. Er det af afgørende betydning, at man har kreativiteten i familien? Har det betydning for mig, at min far tegner, at min faster er billedkunstner? Hverken min kusine eller jeg er kendisser i hver vores felter, hvis jeg selv skal sige det. Vi er begge noget, der ligner ’up-and-coming’ og måske af samme grund, er det, som vi deler, det mere stærkt. Jeg ved, når hun er til audition, og hun er den, som jeg ringer til, når jeg står et sted i centrum og er skide sur over, at et forlag har mistet mit manuskript i deres rod.

Over de næste par uger vil jeg dele nogle af de overvejelser og oplevelser, som jeg har haft med min kusine på vores vej, fordi jeg synes, at det er en god historie. Det er historien om at ville noget andet af hele hjertet og samtidigt vide, at det koster: Farvel yogarejser, lækre sofaer fra Bolia, Acne jeans og ejerlejligheder. Du kan følge os lidt af vejen. Jeg tager til præmiere på AR på Aarhus Teater, jeg husker tilbage, skriver mit eget sideløbende og håber, at du læser med.