KUNST TIL DINE ØRER #2

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om kunst til dine ører og nogle af mine favoritradioprogrammer, der behandler kunst og kultur i form af samtaler, interviews og diskussioner. Siden har andre programmer vakt min interesse, og jeg vil derfor nu anbefale tre kunst- og kulturlydspor til jer læsere, hvoraf ét af dem er en genganger.

Jeg elsker at høre radio. Jeg gør det derhjemme eller på cyklen via podcasts. Når jeg træner, bryder jeg mig ikke om høj, hastigt pulsende musik, men jeg synes i stedet, at det er rart at lytte til samtaleprogrammer. Det er ikke som at læse en bog, se tv eller opleve at et kunstværk. Det kan noget helt særligt, og jeg føler, at jeg forsvinder ind i min egen lille verden og lytter til eksperter, kunstnere eller andre interessante taleres refleksioner og undersøgelsesfelter. Det er for mig inspirerende og givende på mange punkter, som jeg kan bruge både fagligt og på et eksistentielt niveau. Jeg hører relativt ofte mig selv (ifølge mine nærmeste måske lidt for ofte) referere til et radioprogram, og det er altså fordi, at jeg hører de mest interessante radioprogrammer for sådan en som mig. Måske er der andre, der kan bruge lidt inspiration gennem ørerne. Her er tre af mine favoritter lige nu:

Romerriget på Radio24syv.

1) Romerriget
Jeg ved, at mit tip nummer ét kan dele vandene, men jeg er fuldstændig og aldeles fan af Romerriget på Radio24syv. Vært, Knud Romer, har et bredt interessefelt, men alle de temaer, der bliver behandlet i dette program, tager udgangspunkt i en kritisk undren over og spørgen til verden. Knud Romer er en karakter, som på lyd får mig til at grine, når jeg sidder i toget eller kører på cykelstien. Han er kugleskør og på samme tid begavet, og så bringer han altid sin egen person i spil gennem ord, der med en falstersk dialekt og tyske gloser kan sætte skub i udsendelsens debat.

Knud Romer går som regel socialkonstruktivistisk til værks. Han stiller kritiske spørgsmål til vores indretning af samfundet, som: Hvorfor er vores samfund indrettet under a-menneskets tyranni, når flere af os er mere effektive efter klokken 9, og når vi ikke længere primært lever i et landbrugssamfund, hvor køerne skal malkes klokken 6? Hvorfor er porcelæn vigtigt for vores måltider, og hvilke sociale forhold er der at spore i borddækning? Hvordan er vores offentlige institutionelle bygninger med til at danne rammen om vores fælles arealer? Hvorfor synes vi, at det er interessant at læse rejselitteratur, og hvorfor er den oftest skrevet af mænd? Jeg har hørt alle programmerne i 2015, og jeg har tænkt mig at gøre det samme i 2016.

Der er altid inviteret forskellige eksperter til at kontekstualisere disse spørgsmål, som tager temaerne op på et teoretisk og filosofisk plan. Det synes jeg gør det meget spændende at lytte til, og der er gode referencer til at læse yderligere tekster og litteratur om de forskellige emnefelter. Der bliver ikke givet svar, men undrende perspektiver på stort og småt i vores samfund bliver vendt på hovedet og set efter i sømmene. Det kan jeg enormt godt lide. Du kan lytte til Romerriget hver lørdag mellem 16 og 17.

Bylyd på Netudgaven.

2) Bylyd
Netudgavens bylyde har både min faglige og personlige interesse, hvilket selvfølgelig efterhånden er blevet en blandet størrelse hos mig. Men de handler i bund og grund om noget, som vi alle kan forholde os til; nemlig vores allesammens byrum. Det handler om byen, arkitekturen i den og menneskenes færden deri: “Bylyd er Danmarks første podcast om stederne, vi bor og lever i – storbyen, forstaden og landsbyen. Bylyd er fortællinger fra det byggede miljø. Både det gennemdesignede og det selvgroede bymiljø. Fra menneskene, der cykler gennem det, gør oprør mod det, planlægger det og skriver om det.”

I det seneste afsnit handler Bylyd om Hjem. Det er et afsnit, hvor redaktør Tobias Moe gennem radioen inddrager sin egen livsverden i en undersøgelse af, hvad det vil sige at høre hjemme. Afsnittet begynder nemlig hjemme hos ham selv, hvor man kan høre et barn og en kvinde på vej ud ad døren. Lydene er meget stemningsskabende og hjemlige, fordi der fornemmes en hverdagsscene. Herefter ringer det på døren, og Martin Baake-Hansen ankommer, bliver budt på kaffe, som man på mystisk vis kan dufte gennem høretelefonerne, og så begynder samtalen om hans fagområde og ph.d.-projekt nostalgi og hjemlighed. Her fortæller han blandt andet, hvordan nostalgi engang var en diagnose, som man blev helbredt for ved at vende hjem – måske deraf ofte en sammenhæng mellem de to begreber? Dertil taler de også om det, for mig, ukendte begreb oikofobi, som er en fobi for hjemlige omgivelser i materiel forstand. Baake-Hansen har reflekteret over dette begreb, der knytter sig meget til et hjems fysiske rammer og har udformet en ny sproglig betegnelse, nemlig med ordet nostrofobi, der nærmere karakteriserer en modstand mod stemninger og dufte i forhold til et hjem, altså det modsatte af nostalgi. Måske kan nostrofobi føre til frivillig hjemløshed?

Slutteligt, i et indslag lavet af Maiken Vibe Bauer, møder man arkitekt Anne Pind, der blev tvunget ud af sit hjem på grund af en vandskade. I programmet lytter man til hendes skridt op ad trappen, hvor hun skal genforenes med sit hjem efter 7 måneders vandskadeeksil. Hendes skridt, der kommer nærmere lejligheden, og døren der åbner, genererer en form for spænding i programmet. Anne Pind fortæller meget nøgternt og detaljeret om dét, hun kalder en personlig katastrofe, som det kan være at miste sit hjem. Hun beskriver vandet, der bare fossede ned i hendes seng, uden at der var noget, hun kunne stille op. Hun beskriver sit midlertidige ophold på et hotelværelse, som hun ser som et goldt, upersonligt sted, hvor der blot efter lidt oprydning og rengøring, gnidningsfrit kan rykke en ny beboer ind. En form for non-place. Uden et tidsperspektiv for at kunne vende hjem, fortæller Anne Pind om den frustration, der ligger i uvisheden. Jeg blev meget rørt over det, fordi vi i øjeblikket har et samfundsmæssigt problem, hvor mange mennesker er flygtninge og er rejst fra deres hjem. Måske ser de tilbage på det med nostalgi, måske med nostofobi, eller også tænker de slet ikke over den slags lige nu, fordi de er på flugt fra deres urolige hjemland, hvor følelsen af hjemlighed er ligegyldig, men hvor man søger efter en hvilken som helst lille tryg plet på jorden. Redaktionen, der får Bylyd til at hænge sammen, består af Tobias Moe, Niels Bjørn, Maiken Vibe Bauer og Kristoffer Friis. Lyt med her.

Kultursøndag på P1.

3) Kultursøndag
Kultursøndag på P1 er en genganger fra mit sidste indlæg om kunst til dine ører. Det er ren søndagsstemning at lytte til, og det er selvom jeg sjældent lytter til det på dagen. I programmet kan man bare fornemme den dér dag på ugen, hvor man ikke har så mange planer, hvor byen er mere rolig, og hvor folk bliver under dynen lidt længere tid end andre dage i løbet af ugen. Værterne er rare at lytte til, og de har altid inviteret en gæst ind i programmet, som på en eller anden måde har været aktuel i den seneste tid. Det kan være en forfatter med sin nyeste udgivelse, en debattør om et særligt tema eller en kunstner om sine værker til en udstilling. Her vælger jeg oftest enkeltprogrammer ud efter interesse, og jeg synes, at der er tale om samtaler frem for interviews i programmerne, som gør det personligt og vedrørende uden at være biografisk kvalmt.

Den 22. november handlede udsendelsen blandt andet om den nye udstilling på ARoS, A New Dynasty – Created in China, hvor Ai Weiwei er en af de udstillede kunstnere. Jeg synes, at vinklen i programmet var interessant, da vi ofte i forbindelse med kinesisk kunst taler om Ai Weiwei, men vært, Diana Bach, havde inviteret kinesiskstuderende Kristian Mondrup i studiet, som forholdt sig kritisk til Vestens konstruktion af ham som værende den største kinesiske kunstner. Der er blevet skabt en popularitet omkring Ai Weiweis kunst, og dermed mener Kristian Mondrup, at der samtidig er sket en udelukkelse af mange andre kinesiske kunstnere, der skaber andet end systemkritisk kunst. Det var en spændende diskussion – for hvad er stor kunst, og hvem i samfundet bestemmer, hvem der indskrives i kunsthistorien som den bedste kunstner? Kultursøndag bliver sendt hver søndag morgen med enten Maria Yde eller Diana Bach som vært, men du kan naturligvis også hente programmerne som podcast her.