KAN MAN LAVE EN MUSIKVIDEO UDEN LYD?
tirsdag 28-08-2012

“Musikvideoer skabes på præmis af musikken.” I en musikvideoproduktion hersker en fastlåst hierarkisk fordeling af lyd og billede, hvor billedet altid skabes på baggrund af musikken. Derudover bliver arbejdsprocessen ofte enten en abstrakt “føle-efter” proces, eller en direkte visualisering af sangen, også kaldet “det diegetiske princip”. Med diegetisk lyd menes der, at hører man lyden af en radio, skal denne også vises i billedet. Altså hvis sangen handler om et brud med en kæreste, så ser man dette brud skildret i musikvideoen. Der er selvfølgelig også de langt mere abstrakte, hvor der ikke synes at være nogen forbindelse mellem lyd og billede andet end rytmen. Eller den type musikvideoer der prøver at udtrykke den sekundære betydning af sangen. Der er mange måder at gribe musikvideoer an på, men fælles for dem alle er, at lyden kommer først og herefter billedet.

Da jeg begyndte på mit kandidatprojekt tilbage i Januar 2011, var dette en observation, jeg både havde oplevet på egen krop og læst mig frem til. Jeg vidste, at jeg ville arbejde med musikvideo, og jeg vidste, at jeg gerne ville lave noget, der udfordrede mig. Det var mit sidste projekt på designskolen, som studerende i det hele taget, og jeg havde hele fem måneder til det. Altså ville jeg lave noget, som jeg kunne lege vildt og længe med. Derfor måtte jeg nødvendigvis udfordre mediet, undersøge det og presse det så meget som muligt, og håbe på at der kom noget spændende ud af dette.


PHOTO BY RIKKE LUNA © I DO ART AGENCY

Efter at have taget denne beslutning var det nødvendigt for mig at finde en musiker. Jeg skulle buge én der var frisk på at deltage i mit eksperiment, én der kunne overskue en tidshorisont på fem måneder, og forhåbentligt én jeg havde kreativ kemi med. Det fik jeg, og så meget mere, da jeg kontaktede Trine Jørck, sanger og sangskriver. Jeg havde set Jørck spille til I DO ART’s fødselsdagsfest et par uger forinden, og jeg havde forelsket mig hovedkuls i hendes univers. Det var mørkt, det var trist og dystert, det var syret og uhyggeligt, men det var også underligt opløftende og romantisk.

Jeg skrev til Jørck, om hun kunne tænke sig at være med på sidelinjen. Hun skulle bare “reagere musikalsk på et par udfordringer, jeg ville sende hende” og “jeg ville ikke tage meget af hendes tid,” skrev jeg i en mail. Vi mødtes over kaffe på den navneløse, og inden jeg havde set mig om, havde vi siddet der i tre timer, hvor vi havde udarbejdet en arbejdsplan med deadlines, genereret de første par forsøg, vi skulle udføre, vendt verdensdiskussionen og diskuteret musikprogrammer. (Jeg er håbløst umusikalsk, så leder altid efter det musikprogram, der på magisk vis kan gøre mig musikalsk…). Jeg søgte en musiker til at deltage på et sekundært plan, men i Jørck fik jeg en sparringspartner, en hamrende dygtig musiker og en ven.

Herfra fortsatte jeg med at brainstorme på måder, hvorpå man kunne udfordre musikvideoen. Jeg fik en masse hjælp fra bl.a. min studiegruppe og min seje vejleder, Rasmus Koch, og kom til sidst frem til et pitch der lød følgende: “Hvordan sikrer man sammenhæng mellem lyd- og billedkilde, når disse er adskilt fra hinanden?”

En kort opridsning af den tankerække, der lå forud, ser ud på følgende måde: “Hvordan presser jeg musikvideoen?” → “Hvad nu hvis man ophæver den traditionelle fordeling af lyd og billede?” → “Hvordan sikrer man sammenhæng mellem lyd- og billedkilde, når disse er adskilt fra hinanden?” Så simpelt var det selvfølgelig ikke, man i en fem måneders produktion får man altså skabt en masse proces, noget mere interessant end andet. Her har jeg, kære læsere, valgt at sortere lidt for deres skyld.

Efter at have besluttet den præmis, hvorfra projektet skulle formes, begyndte jeg at undersøge de tekniske vilkår for en videoproduktion. Jeg har arbejdet med videoproduktion før, af forskellige arter og med forskellige hensigter, men man kan altid blive klogere og dygtigere. Vidensindsamling er en stor og vigtig del af en kreativ proces, især hvis man arbejder ud fra det præmis, at man vil springe rammerne. Det giver sig selv, at for at kunne bryde reglerne, må man kende disse.

Jeg omdannede efterfølgende den viden, jeg havde fundet, til understående model:

Her ser vi hvordan en videoproduktion kan opdeles i tre dele: TEKNIK, FORMÅL og FORMAT. Ved TEKNIK formulerer man sjovt nok de tekniske præmisser; arbejdes der f.eks. med animation, film eller stopmotion? Her tages der stilling til lyd, lys, bevægelse, farver, etc. Ved FORMÅL definerer man den fortælling, det budskab og/eller det plot, man vil arbejde med. Der skal også tages stilling til FORMAT; er det en film, der skal produceres? Eller en reklame/motiongrafik/tegnefilm/musikvideo?

I modellen ovenover har jeg forsøgt at illustrere, hvordan man, ligegyldigt hvor i trekanten man starter, skal vende alle hjørnerne og tage stilling til alle disse. Jeg startede f.eks. i min kandidat med FORMAT; jeg havde besluttet, at jeg ville arbejde med musikvideo. Jeg vidste også, at jeg ville udfordre denne, altså kunne jeg bruge TEKNIK og FORMÅL til at udfordre mit format.

Her formulerede Jørck og jeg forskellige forsøg, hvor vi arbejdede med dogmer som tematiske stikord, tidsangivelser, tekniske dogmer (det ene forsøg skulle laves som stopmotion, det andet i one-take, etc.) og plots. Hvad vi hurtigt opdagede var, at der faktisk ikke var nogle egentligt klare observationer at gøre sig. Hvad der virkede i et eksperiment, virkede ikke i et andet.


Her arbejdede vi med dogmet “TID” som tema. Vi havde ikke givet andre angivelser, hvilket resulterede i en 1.30minut lang sang med en 5 sekunder lang video, der så måtte gentages til sangen var slut. Tidsangivelser er altså en ret stor hjælp i musikvideoproduktioner.


Her var temaet “VIND”, videoen og lyden skulle være 30 sekunder, vi skulle arbejde med sampling, og produktionstiden måtte ikke være længere end 15 minutter. Det fungerede egentlig ret fint, men ville have været langt skarpere, hvis billedet klippede på de lydmæssige udsving (bulderet, og bragene).

Der var altså vilkårlige effekter af vores dogmer. Det var lidt af en frustrerende følelse, og jeg begyndte at tvivle på, hvorvidt det var muligt helt at separere lyd og billede i en musikvideoproduktion.

Jørck og jeg havde en god lang diskussion, hvor vi indså, at det var nødvendigt med en høne eller et æg. Som ordet “musikvideo” antyder, må musikken komme før billedet i en musikvideoproduktion. Dette var dog ikke en kapitulering, langt fra, da den oprindelige hensigt med at udfordre mediet stadig var aktuelt. Nu vidste vi bare mere om, hvordan dette skulle gøres. Det var stadig muligt at adskille lyd og billede, da vi havde opdaget i vores eksperiment-fase, at der var to vigtige dogmer, der kunne sikre at kilderne talte sammen. Disse var tematiske stikord (stemningsangivelser) og tid (scenelængde, videolængde og tidsangivelser for musikalske udsving).

Som vi opdagede i vores eksperimentfase, var det nødvendigt at definere tid og temaer for at kunne lave en sammenhængende musikvideo. Vi havde altså fundet frem til kernen i en videoproduktion, det absolutte minimum nødvendige i en produktion, og dette ville vi udnytte. Vi generede på baggrund, af den viden vi nu havde, en skabelon hvorfra man kunne analysere et musiknummer, og omdanne dette til ren information, der siger alt uden at sige for meget. Det var en måde, hvorpå jeg ville kunne lave en video, ud fra nogle informationer, uden nogensinde at høre sangen. På den måde var det muligt for os at adskille lyd- og billedkilden men samtidig sikre at disse hang sammen.

Overstående ses modellen i praksis. Dette er faktisk den rigtige model fra projektet, hvor man kan se, hvordan Jørck har analyseret en sang, hun selv har valgt – jeg har på nuværende tidspunkt i processen IKKE hørt denne sang – ud fra tid og tema. Her ses f.eks., hvordan hun i anden scene har beskrevet længden for scenen (00.16 – 00.45), hvordan hun har givet mig stemningsbeskrivelser, og hvordan hun har angivet tidskoder for de musikalske udsving, der er i denne scene (00.17, 00.23 – 00.25). Dette er den eneste information, jeg får om sangen, og selve sangen får jeg først leveret, efter videoen er færdigproduceret.

Efter at have modtaget den endelige skabelon fra Jørck, tog jeg den videre i en brainstorm-fase. Dette gjorde jeg, for at finde frem til en visuel stil, for at definere de tekniske detaljer (stopmotion, realfilm, animation?) og for at omdanne hendes stemningsbeskrivelser til billeder, som kunne være retningslinier for den endelige videoproduktion.

Overstående ses hvordan jeg f.eks. har arbejdet med ordene STØVET, STÆDIGT og VINDHEKSE fra første scene, og via brainstorm defineret bevægelse (rullende, tunge, langsomme, tilfældige), og at jeg skulle arbejde med geometriske former samt struktur. Disse ord kaldte jeg for METAORD, da det var stikordene oversat pr. scene.


(Still fra den endelige musikvideo).

Overstående ses hvordan metaordene bruges i niende scene til at definere den visuelle fortælling, jeg skulle skabe til denne scene.

Det er også via brainstorm, at jeg definerer de overvejende dogmer for den samlede video. Disse seks dogmer hjalp mig til at gå videre til næste fase, VISUAL MAPPING, hvor jeg lavede en inspirationsindsamling og omsatte ord til billeder.


Billederne overover står i samme rækkefølge som de tematiske ord på billedet over det ovenstående billede.

Efter at jeg havde lavet musikvideoen, satte jeg lyden på. (En god designer ville selvfølgelig sige, at det ikke var spild, idet vi har lært noget af processen. Der er ingen fejl i godt design, kun tabte muligheder.) Faktum var dog, at virkede videoen på den ene eller den anden måde ikke sammen med sangen, så havde vi ikke indfriet vores forventninger og forhåbninger, og alt forarbejdet forhen var ikke spildt, men enten ufyldestgørende og fejlfortolket. Det kunne betyde fanfare eller endnu et halvt års arbejde med nye forsøg og analyser af disse.

Heldigvis fungerede videoen rigtig godt sammen med musikken; de talte helt samme sprog, og den visuelle fortælling var uventet, men hang fint sammen med den stemning, sangen gav udtryk for. Dog var der lige lidt problemer med timingen enkelte steder, så efter noget overvejelse besluttede jeg, at man godt kunne retfærdiggøre en efterredigeringsfase, uden at dette fik konsekvenser for formålet med projektet. Så længe jeg kun gik ind og strammede op på noget timing i forhold til lyden, og ikke ændrede ved det visuelle, havde vi stadig formået at skabe en model, med hvilken man kunne lave en hel musikvideo, uden nogensinde at høre lyden.

Selvfølgelig er der altid nogle fordele og ulemper ved at bruge en metode frem for en anden, og det er der selvfølgelig også ved den Jørck og jeg fik skabt. Af fordele kan det siges at denne metode hjælper til en klar arbejdsmetode (det visuelle skabes på baggrund af en analyse af sangen), metoden frigør den kreative skabelse, idet det er langt nemmere at reagere på skarpt formulerede dogmer end en hel sang. Et andet plus var, at vi fik nogle meget sanselige resultater, og på et mere personligt plan blev jeg udfordret i forhold til mine sædvanlige arbejdsmetoder.

Af problematikker kan det være svært at slippe kontrollen (man arbejder med ukendte faktorer; musikken), og da man netop arbejder lidt i blinde, er det vigtigt at alt i processen er super skarpt og uden misforståelser. Der var b.la. problemer med timingen, hvilket antyder at modellen ikke helt har løst det med tidsangivelser, idet de kan risikere at blive upræcise. Afslutningsvis kan der opstå fortolkningsproblemer med begreber; kan sangen bære de bevingede begreber, der er beskrevet i den endelige skabelon? Bliver stemningsbeskrivelserne bare en smule over- eller underdrevne har det store konsekvenser for metaordene. Med andre ord er der meget stor risiko for, at den visuelle fortælling kan blive en skævvridning af sangen, i stedet for at tale samme stemning.

Derfor er det vigtigt, hvis man vælger at give sig i kast med denne metode (det er man meget velkommen til!), at man udvikler et tæt samarbejdsforhold med sin musiker, og at man er sikker på, at man taler samme sprog, når man skal beskrive stemninger.

Tags: ,





Indlæg af: LOUISE FROM

Kommentarer til “KAN MAN LAVE EN MUSIKVIDEO UDEN LYD?”
  • Phaxn siger:

    Det er en virkelig spændende måde at gribe opgaven med en musik-video an på. Som du selv kommer delvist ind på, sidder jeg og tænker at musik-videoen fungerer virkelig godt på denne måde fungerer fordi det I har formået at omsætte den *følelelse* man får af at høre sangen til ord – i en skabelon du kunne arbejde videre ud fra.

    Og som du selv kommer ind på (“Derfor er det vigtigt, [...] at man udvikler et tæt samarbejdsforhold med sin musiker, og at man er sikker på, at man taler samme sprog, når man skal beskrive stemninger.”) har dette helt sikkert kun været muligt fordi I har lært hinanden at kender så godt at I har været på samme bølgelængde gennem processen.

    Tak for indblikket. :)

  • Phaxn siger:

    Fik vist ikke lige læst min kommentar ordentligt igennem. :)

    *”Det er en virkelig spændende måde at gribe opgaven med en musik-video an på. Som jeg synes at læse du også selv hentyder til, sidder jeg og tænker at musik-videoen fungerer virkelig godt fordi I har formået at omsætte den følelse man får af at høre sangen for sig selv til ord – i en skabelon du kunne arbejde videre ud fra.”

  • [...] præcis et år siden var jeg i fuld gang med mit kandidatprojekt. I den forbindelse lærte jeg sangerinde Jørck at kende. Vi havde et fint samarbejde, og allerede [...]

Skriv en kommentar