SIMON FRIIS | THE BLACK BOOK OF KASHMIR
torsdag 3-01-2013

“To be a star, you must shine your own light, follow your own path, and don’t worry about the darkness, for that is when the stars shine brightest”

..Lidt underligt at skrive et indlæg om sig selv. Men jeg skriver til jer på opfordring (frivilligt-tvang) af min underviser, Lisbeth Højmark, for at vise jer et fritidsprojekt.

For at gøre en lang historie kort, så læser jeg en bachelor, på skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev, og illustrerer i min fritid. Jeg har egentlig holdt det med at illustrere en smule hemmeligt, da man hurtigt kan blive puttet i boksen, som ham der altid skal tegne, hvilket jeg egentlig ikke ønskede. Jeg ville gerne lære så meget som muligt, og få prøvet en masse af.. Men på et eller andet tidspunkt skal man jo ud af skabet, og ved siden af mit studie kørte jeg så det her sideløbende projekt.

Jeg havde forelsket mig i nogle musiknumre, af Kashmir, et band I sikkert kender til. Kashmir’s har de mest fantastiske, ofte en smule melankolske, men uhyre fantasifulde, dybe og abstrakte billeder i deres sprog. Jeg har på ingen måde noget musisk talent, men jeg ville så gerne fortælle, hvordan musikken og lyrikken påvirkede mig. Derfor tog jeg fat i mine sorte markere, et blankt stykke papir og begyndte bare at tegne, mens jeg hørte på forskellige af mine ynglings-Kashmir-musiknumre. Mit instrument til at fortolke deres musik blev mit papir og min sorte marker.

Det har så udviklet sig til en samling af underlige, finurlige, abstrakte, dunkle, nøgne og blandede illustrationer, som jeg har samlet i en bog kaldet “The Black Book of Kashmir.” Forrest har jeg samlet de musiknumre, som gav ophav til tegningerne på en CD.

Det var så min ‘korte’ version af, hvordan The Black Book blev til. Håber I vil synes om den. – Simon Friis

Dette indlæg er et læserbidrag sendt via What are you up to?





Indlæg af: WHAT ARE YOU UP TO?

Kommentarer til “SIMON FRIIS | THE BLACK BOOK OF KASHMIR”
Skriv en kommentar