CHARLOTTENBORG | FORÅRSUDSTILLINGEN 2015
torsdag 19-02-2015


All photos by Rikke Luna © I DO ART Agency.

Torsdag d. 22. januar 2015 åbnede Kunsthal Charlottenborg dørene op for udgave nr. 158 af den traditionsbundne forårsudstilling. 73 kunstnere fra 9 nationer præsenterer deres i alt 115 værker, som tilsammen illustrerer et alsidigt samfundsbillede og udtrykker en fantastisk variation over udtryk, genrer, materialer og tematikker.

Vi ankommer til Kunsthal Charlottenborg på en formiddag, hvor luften er så kold og krystalklar, at den næsten skærer i halsen. Vi bliver taget godt imod af kommunikationsassistent Rine Rodin, som fører os op af kunsthallens trapper og indleder sin præsentation af den særligt udvalgte samling af værker, som er sluppet igennem juryens votering. Forårsudstillingen er en åben, censureret udstilling, hvilket betyder at hele verdens kunstnere, designere og arkitekter inviteres til at ansøge om deltagelse. Rine understreger at udstillingen som sådan ikke er kurateret, men at det enkelte værk er udvalgt ud fra dets alenestående kvalitet, helt uden for kontekst. Dermed er det svært at konkludere nogen gennemgående fortælling, men netop denne forskellighed er måske egentligt også ret sigende i forhold til den samtid, som vi befinder os i.

Imiteret marmor og haptiske fornemmelser
Forårsudstillingen udvælger hvert år én dansk og én udenlandsk af de udstillende kunstnere til at opsætte en lille soloudstilling det efterfølgende år. Sidste år vandt dansk-franske Valérie Collart denne ære, og hun har nu fået et helt rum til sine værker. Valéries univers er fyldt med materialeimitationer og dybe sort/hvide kompositioner, hvor tyktflydende maling omfavner trækonstruktioner og leder tankerne hen mod marmorsøjler og græske templer. Midt i rummet står to lersøjler, og i det fjerneste hjørne prydes en stol med størknede malingflader som, ligesom i Valéries fotografier, snyder ens hjerne og fremstår hård som sten.


Valérie Collart “Parts and wholeness”.

Vi træder ind i et nyt rum, og her mødes vi af kunstnerduoen Augusta Sørensen og Trine Lyngsholm, som netop er ved at opstille deres noget usædvanlige installation. Op af flyttekasser hiver Augusta keramiske objekter, som placeres på en træplade på gulvet, der næsten når helt ud til udstillingsvæggene. Objekterne kommer netop fra en grundig rengøring, efter duoens performance ved ferniseringen, hvor beskuerne blev inviteret til at spise og drikke forskellige af Augustas gastronomiske anretninger direkte fra Trines keramik. Objekterne i værket “Haptic” fungere som honningkrukker, drikkehorn, kornsiloer ol., og i mange tilfælde skal man være to om at betjene det utraditionelle service. For Augusta og Trine er det det kollaborative, sanselige og lettere akavede, som er omdrejningspunktet for deres nye samarbejde. Performancen kan opleves igen d. 21. og 28. februar, kl. 13.00.


Augusta Sørensen og Trine Lyngsholm “Haptic”.

Hunde på stribe, rentegnet stramhed og farverig taktilitet
I det tilstødende rum hænger den japanske kunstner Toshi Takeuchis værk “… And the name of the dogs“. Værket består af en serie fotografier, som viser ni hunde, med næsten menneskelige udtryk, placeret i slidte sofaer og rodede senge. Hundene tilhører Hilko, som er hovedpersonen i Toshis film”Tampopo Head and the Name of the Dogs,” fra 2011, og under hvert fotografi hænger en historie, som fortæller om de kvinder, som hundene er blevet opkaldt efter. Kombinationen af ord og billeder fungerer virkelig godt, og man får igennem værkets narrativ en fornemmelse af, hvordan hundene ikke kun arvtager et navn men samtidig får tillagt en række karakteristika fra deres navngivere. I sammenstødet mellem ord og billeder opstår der en besynderlig parallelverden, hvor de indirekte relationer undersøges, og hvor nysgerrighed og forvirring fødes.


Toshi Takeuchis “… And the name of the dogs”.

I den modsatte fløj agerer kunsthallens største udstillingsrum på bedste vis scene for netop den alsidighed, der præger den samlede udstilling. Her kommer kontrasterne tydeligt frem, og vi præsenteres konstant for vekslende formsprog, materialevalg og farveintensitet. Anne Dorthe Vester og Maria Bruun‘s bidrag “Objects of Use” er en række nonfunktionelle objekter, hvis omrids umiddelbart ligner møbler. Objekterne udfordrer vores perception af designæstetikken ved at gøre brug af et udtryk, som vi forbinder med anvendelighed, i et værk som netop udelukker denne. Visuelt og tematisk leder “Objects of Use” vores tanker hen på Till Wiedecks “Critical Objects fra 2012. Det er et yderst smukt værk, og vi forstå godt Forårsudstillingens beslutning, da Anne Dorthe og Maria er blevet udvalgt til at stå bag næste års danske soloudstilling.


Anne Dorthe Vester og Maria Bruun “Objects of Use” | Kate Fahey “Seeing is Believing | Christer Chytraeu “Chainsaw Paintings”


Christer Chytraeu “Chainsaw Painting”.


Kate Fahey “Seeing is Believing”.

Britiske Kate Faheys “Seeing is Believing” er et enormt træsnit, udført ved hjælp af en lasercutter. Ved siden af det hænger to af svenske Christer Chytraeus motorsavsmalerier. Som nævnt demonstrerer dette rum rigtig fint, hvordan udforskningen af materialet og håndværket virkelig har en stor indflydelse på Forårsudstillingen 2015. Moa Håkanssons krøllede, keramiske univers står overfor Kevin Hviids sirligt udførte træ- og papkonstruktion “Haj“, og Christina Renés bløde, stoflige og eventyrsindbydende tipier kontrasteres af Frederik Lønows stringente forslag til bedre udnyttelse af byrummet foran Hovedbanegården.


Christina René “Traveller” | Saara Piispa “Oldest Elders”.


Lars Mostad “Untitled” | Kevin Hviid “Haj”.


Frederik Lønow “Ved Frihedsstøtten”.

Gentagelse og sløring
I årets udenlandske soloudstilling præsenteres vi for det svenske kunstnerpar Maja Quarnström og Erik Lagerwalls totalinstallation “Monumentet“. Vi entrerer et fremmed univers, som er opbygget af og indhyllet i glinsende papmaché. Vi træder hen over bløde brosten, igennem et iscenesat byrum, hvor torvets statue er i færd med at blive renoveret. Bag et sort forhæng afsløres en dagligstue i naturtro størrelsesforhold, men på trods af den livagtige scene sanser vi øjeblikkeligt værkets skævvridning. Rummet er brudt op af et skævt tværsnit, som spejler lokalets ene side og gengiver alle detaljer foruroligende nøjagtigt. Spejlingen tilføjer en enorm absurditet, da man som beskuer ikke selv bliver reflekteret, og på den måde bliver man opmærksom på spejlets sløring; hvad foregår der i rummets skjulte hjørne? Det er virkelig en stærkt sanselig oplevelse at bevæge sig rundt i installationen, og vi er på en gang fascinerede af og forfærdede over dets altomsluttende karakter.


Maja Quarnström og Erik Lagerwalls totalinstallation “Monumentet”.

Maskinelle processer og videnskabelig skævhed
Den tyske kunstner Jay Gard har en forkærlighed og et ekstremt talent for trækonstruktioner, funktionalisme og geometri. På udstillingen bidrager han med seks pladespillere, som, med den passende titel “Plattenspielers“, på samme tid rummer nutidige og tilbageskuende æstetiske kvaliteter. Sammen med resten af rummets værker indgår Jays pladespillere i en tematik omhandlende det videnskabelige og det maskinelle. På gulvet opfordrer Morten Sylvest Nøhrs værk “En maskine der rydder op i dine ting“, til at vi forholder os til de ting, som vi omgiver os med. Teknikken går i al sin enkelthed ud på at placere sine ting i et firkantet felt (her optegnet med malertape) og så sortere dem efter, om de er bevarelsesværdige eller til at smide ud. Derefter gør man det samme med de ting, som man har vurderet som bevaringsværdige, indtil man ikke har flere ting tilbage.


Jay Gard “Plattenspielers” | Søren Rønholt “Almost Blue”.


Morten Sylvest Nøhr “En maskine der rydder op i dine ting”.

Mining the Arbitrary” er Rosemary Lee og Jens Lee Jørgensens bidrag til udstillingen. Installationen består af en række podier, hvorpå forskellige stikprøver, indsamlet i Københavns byrum, fremstilles med videnskabelig og klinisk snilde. Sammenpressede øldåser, stearinrester, cigaretskodder, jord fra en byggeplads, vand fra søerne og sten fra gaden indekseres, analyseres og omsættes til nyttesløse numeriske værdier. “Mining the Arbitrary” undersøger, hvordan selv elementer som vand, sne, sten og jord i antropocænen (epokebeskrivelsen for den tid vi lever i), er under påvirkning af menneskelig tilstedeværelse.


Rosemary Lee & Jens Lee Jørgensens “Mining the Arbitrary”.

Fra hjørnet spilles der skiftevis abstrakte, elektroniske musikstykker og fanfarer fra en lille højtaler. Lydene er forbeholdt en lille plante, som står på gulvet og “lytter” til musikkens satser. Værket er en del af belgiske Benjamin Dufours “Tenochtitlan“, som er en række af installationer, hvor Benjamin komponerer musik med inspiration fra planters karakter, oprindelse og fremtoning.


Benjamin Dufour “Tenochtitlan”.

På vej til udstillingens sidste rum passerer vi en pedestal, hvorpå kun et ganske lille objekt er placeret. Vores nysgerrighed drages, og da objektet, i alt sin enkelthed, både rummer genkendelige træk og samtidig ikke rigtigt ligner noget, har vi svært ved at forlade det. Værket er gjort i sterlingsølv af britiske Hannah Lees, og da vi skæver til dets titel, rammes vi af en fin følelse af poesi og humor: “To accept what exists once I have recognised that I cannot change it“.


Hannah Lees “To accept what exists once I have recognised that I cannot change it”.

Lidt mere marmor og lyserød kitsch
For os slutter Forårsudstillingen af med plastikblomster, muslingeskaller, neonlys og lidt mere imiteret marmor. Svenske Elvira Varghans og Maja Li Härdelin har med værket “Aqua Vitae” lavet en fantastisk dejlig installation, som på alle måder udtrykker kitsch. Midt på gallerigulvet har de konstrueret et farverigt havespringvand, med lamper der skifter farve, lyserød velur og plastikblomster. På væggene hænger svenske Petra Liljas virkeligt fint udførte “Medusa Mirror“, hvor geometriske former og et unikt talent for marmor-imitation udgør et smukt spejl. På resten af væggen hænger amerikanske Ben Sloats “Raincloud“-værk bøjet i neon og blinker om kap med de lysglimt og gode historier, som Forårsudstillingen 2015 har fyldt os helt op med.


Petra Lilja “Medusa Mirror” | Elvira Varghans og Maja Li Härdelin “Aqua Vitae”.


Ben Sloat “Raincloud”.

Vi forlader den sidste sal, efter knapt tre(!) timer i udstillingssalene med en følelse af at være fyldt op. Forårsudstillingen 2015 er en komprimeret og virkelig intens oplevelse, hvor man konstant kastes imellem sanselighed og koncept, taktilitet og stringens, kunst, arkitektur og design. Diversiteten i materialevalg er komplet, og berøringen af tematikker næsten lige så altomfattende. Vores sanser har været på overarbejde, og vi tror at et ekstra visit havde været nødvendigt for blot at tilnærme sig en ordentlig indlevelse i alle udstillingens 115 værker. Historierne og håndværket spiller, i snart samtlige bidrag, yderst godt sammen og resulterer i en udstilling, som både er udfordrende, inddragende og pirrende. Forårsudstillingen 2015 er fantastisk, men den kunne i vores optik sagtens bære en væsentligt længere udstillingsperiode, da det ville blive nemmere at nå et andet og tredje og fjerde besøg.

Forårsudstillingen 2015 | D. 22. januar – d. 1. marts 2015 | Charlottenborg | Nyhavn 2, 1051 Kbh K.


Adam Fenton “Untitled | Tom Bogaert “Sputnik Power”.


Benjamin Dufour “Sound Mirrors”.


Moa Håkansson “Väsen”.


Oana Constantineanu “The Safe Place” (videoinstallation).


Helle Klingbord Bjerregaard “The Loser Standing Small”.


Anette Jensen “My Baggage”.


Sanne Grauengaard & Katrine Hvid “Ellom Ylloo”.


Pernille Snedker Hansen “Matter of Movement” | Helle Klingbord Bjerregaard “The Loser Standing Small”.

All photos by Rikke Luna © I DO ART Agency.

Tags: , , , , , , , ,





Indlæg af: RIKKE LUNA & MATIAS

Skriv en kommentar