JEG HAR GJORT MIG LIDT TANKER OM 2011

De sidste par dage har jeg gået og tænkt lidt over nogle tendenser, som jeg har kunne fornemme bl.a. i forhold til mit eget arbejde med kulturlivet i 2011. Her er et indblik i, hvad jeg har tænkt over.

Et år er passeret, og et nyt skal træde til. I virkeligheden er denne kendsgerning selvhøjtidelig og pisse ligegyldig, med mindre at vi kan formå at reflektere over, hvad vi ønsker at lade ligge eller forsvinde i, med årets udgang. Hvad vi ønsker at tage med os videre som kulturliv, kunstscene eller som individuel person.

Med krisen kom kulturen. Økonomisk nedtur er kulturelt opsving, og det har været en klar og tydelig kendsgerning i København, såvel som i resten af Danmark. København er ved at blive oversvømmet i niché festivaller og klubkultur, og tilstrømningen til disse forhenværende ”subkulturer” er så stor, at man næsten får en revolutionær duft af 80'erne, og en tro på at folkets indblanding og vilje i kulturlivet også får lov til at påvirke vores land rent politisk.

Især os unge opsøger dette fragmenterede kulturliv, for at finde fællesskab, drømme, visioner og udfordringer. Vi definerer os selv, ud fra hvor vi går i byen, og hvilke koncerter vi tager til (hvad vi gør, definerer hvem vi er). Og netop det resulterer i mangfoldighed og kreativ sparring, fordi folk for engang skyld går mere all in og ikke er bange for at stikke ud (tværtimod).

Det her udefinerbare fællesskab kan en mase ting. Det kan blandt andet være med til at definere en fælles moral. Derfor har folk, der arbejder med kultur, laver fester, dj'er, eller what ever.. et stor ansvar for at sætte nogle ting til debat og ikke bare være pisseligeglade med, hvad de projekter, de laver, signalerer.

Vi har et ansvar for at sikre denne førnævnte mangfoldighed, og sikre at kulturen ikke bliver for selektiv og fremmedfjendsk. Vi snakker ikke om en tvangsindført social bevidsthed, men om et ansvar og en forståelse af de mekanismer, som findes i et levende og fremadfarende kulturliv.

Jeg håber, at alle iværksættere, store som små og på tværs af forskelligheder, formår at løfte sig over byens omklamrende skulderklap, og kan se kulturen og verden generelt i et større perspektiv. Altså, hvor er det, vi gerne vil hen? Og hvordan kommer vi der hen? Ikke som individuel institution men som samlet bevægelse. Det at være en ildsjæl er ikke et soloprojekt. Det er viljen til at kunne forandre, og styrken til at gøre det.

Hvis vi virkelig ønsker, at denne kultur skal ud over de danske grænser, og formå at få den anerkendelse, som den fortjener, så bliver vi nød til at organisere os – modebranche til klubkultur til kunstscene, og tro på at andres succes på sigt vil blive “min“ egen styrke.

Personligt har jeg været meget sulten på livet i år 2011. Jeg har skulle prøve det hele, se hver en afkrog af natten og være over det hele på samme tid. Det virker umiddelbart ikke som om, at min sult er stillet endnu, tværtimod har jeg fået ædeflip.

Jeg vil kigge euforisk mod 2012 og være sikker på, at denne kulturelle vækst vil stige, og at endnu flere mennesker vil tage bolden og ansvaret i egen hånd!

Jeg vil lade gæstelisten, janteloven og min konkurrenceevne blive liggende i 2011, og med lyst og fandenivoldskhed springe ind i det nye år, med endnu flere drømme og en klar vision.

Tak fordi i læste med, og godt nyt år!

// Esben Weile Kjær.