FOTOGRAFIETS POTENTIALE I LANDSKRONA

I midten af 1800-tallet blev der flere steder i Europa eksperimenteret med at fastfryse øjeblikke og få motiver til at sidde fast på en overflade. I 1839 lykkedes det endelig for franskmanden Louis Daguerre at opfinde metoden Daguerreotypi; en teknik som ved hjælp af bl.a. kviksølvdampe kunne fremkalde og fiksere de hidtil flygtige Camera Obscura-billeder, og dermed var fotografiet født. D. 19. august samme år købte den franske regering patentet på den nye teknologi og frigav det som en gave til verden – siden da har det fotografiske medie udviklet sig i mange retninger. Det har skabt revolutioner inden for kunst og videnskab, og i dag har det næsten overtaget en altomsluttende rolle i vores allesammens hverdagsliv.

Men udover at markere det frie fotografis 177-års fødselsdag er d. 19. august 2016 også åbningsdagen for den fjerde udgave af Landskrona Fotofestival, og i denne artikel kan du få et lille indblik i det enorme program, som udfolder sig i den sydsvenske by frem til 28. august.

En spontan tur til Landskrona
I mandags blev vi ringet op af Janne Villadsen, der i år står for festivalens danske kommunikation, og hun inviterede os med til pressevisningen to dage før den store åbning. Vi takkede ja til det lidt spontane tilbud og tog med på tur til Landskrona, Skånes femtestørste by.

Landskrona gør ikke meget væsen af sig, og udover at huse et af Europas bedst bevarede voldanlæg, og at den svenske luftfartspioneer Enoch Tulin styrtede ned lidt uden for byen i 1919, er der ikke meget særligt ved byen. Alligevel har landets krone markeret sig for os som en kulturel destination af flere omgange; både i forbindelse med tidligere udgaver af fotofestivalen og pga. Fröfabriken, en 1.600m2 stor fabriksbygning, som siden 2014 har været indrettet som atelierer og værksteder.

I de tre først år var Landskrona Fotofestival under kunstnerisk ledelse af fotograferne Thomas H Johnsson & JH Engström, men i år er stafetten givet videre. Årets kuratorduo består af fotograf og medstifter af det kunstnerdrevne udstillingssted Kontor Projects, Jenny Nordquist, samt den internationalt anerkendte kurator Christian Caujolle. Duoen har valgt ikke at samle festivalprogrammet under et fælles tema, men der er alligevel tydelige tråde, der bugter sig igennem de mange, forskelligartede bidrag.

Vi ankommer til første stop på vores tur; Landskrona Konsthall. Den flade betonpavilion ligger midt i Slottsparken omgivet af træer og svenske stenskulpturer, hvoraf de fleste har samme modernistiske formsprog som kunsthallen. Opført i 1963, tegnet af Sten Samuelson og Fritz Jaenecke, og et af de reneste eksempler på svensk modernistisk efterkrigsarkitektur.

Landskrona Konsthall. Photo by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Et fokus på menneskelig sensitivitet
I kunsthallens lokaler udstiller finske Elina Brotherus og franske SMITH (Dorothée Smith) under den fælles udstillingstitel Who? Selvom de to kunstnere kommer er fra forskellige generationer og lande, kredser begges arbejde om de identitetsskabende processer, som vi går igennem som mennesker. Brotherus og Smith’s arbejde er holdt adskilt men taler alligevel virkelig fint sammen igennem nøgterne motivvalg, en douchet farveholdning og det konstante fokus på menneskelig sensitivitet. Derudover fungerer kunsthallens arkitektur med de store glaspartier og den japanske atriumhave i bygningens center, som en underbyggende faktor til denne dialog.

Vi bevæger os ud i Slottsparken og går langs voldgraven, mellem kunsthallens brutalitet og Citadellets (Landskrona slot) klassiske arkitektur, der rejser sig bag de græsklædte volde. Som noget nyt har festivalen valgt en øget tilstedeværelse i det offentlige rum, og i byen er der således opstillet udstillingskonstruktioner, som hver præsenterer en fotografisk serie.

Om gletsjere, floder og ødelagt natur
På en af udendørsudstillingerne viser sweiziske Anna Katharina Scheidegger sin serie Wrapped Coldness. Fotografierne forestiller sweiziske gletsjere, som man siden 2005 har pakket ind i hvid presenning for at sænke smeltningshastigheden. Den samlede mængde af gletsjere i alperne svinder hvert år ind med 1 %, hvilket betyder, at de vil være helt væk inden udgangen af dette århundrede. Forskellige metoder bliver afprøvet i forsøget på at bevare isen, og her er presenning-metoden, der leder tankerne hen på kunstinstallationer af Christo og Jeanne-Claude, bare én. Scheidegger’s fotografier er utroligt smukke og formår at formidle en følelse af ekstreme størrelsesforhold ud igennem det todimensionelle format.

Langs den inderste voldgrav udstiller Kinesiske Zhang Kechun sin serie The Yellow River, hvorigennem han beskæftiger sig med landskabets rolle i den moderne kinesiske nationalidentitet. Kechun har cyklet langs Kinas tredje længste flod, Den Gule Flod, og dokumenteret moderniseringens effekter på det sted, der siges at være afsættet for den kinesiske civilisation. Fotografierne er slørede af smog og holdt i svage toner, der næsten får landskabet til at ligne absurde iscenesættelser.

Works by Zhang Kechun. Photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

I Imported Landscape tager islandske Pétur Thomsen også fat i de effekter, som mennesket har på naturen. Over en periode på ti år har Thomsen dokumenteret Islands største og mest kontroversielle byggeprojekt. I 2003 påbegyndte det islandske energiselskab konstruktionen af et gigantisk vandkraftværk for at generere strøm til et aluminiumsmelteværk, opført af en amerikansk virksomhed. Den massive indgriben har ødelagt en af Europas største vildmarker, og serien giver dermed et smukt, men skræmmende, billede af en natur, der er ved at bukket under.

I alle tre eksempler spiller vand en central rolle som en kraft, vi mennesker hverken skal eller kan kontrollere, og i opstillingen langs Citadellets inderste voldgrav tegnes en fin parallel. Det minder os om vandets essentielle rolle både historisk set, men også som et symbol på planetens fremtidige udfordringer med klimaforandringer og stigende vandstande.

Citadellet | Photo by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Glemte historier
Vi krydser den inderste voldgrav og står midt i Citadellet’s slotsgård. I det gamle fængselstårn udstiller den polske fotograf Tomasz Kizny og den franske grafiske designer Dominique Roynette bog- og udstillingsprojektet The Great Terror. Kizny har i årtier arbejdet med at dokumentere og synliggøre de enorme folkedrab, der fandt sted under det sovjetiske styre, men som igen og igen er forsøgt gemt væk. I denne udstilling fokuserer Kizny og Roynette på en 15 måneders periode, fra 1937-38, hvor det hemmelige politi i Rusland henrettede op imod 1.500.000 mennesker.

Projektet består af tre dele; en fotodokumentation af de gravstensløse massegrave, et massivt arkiv med 1.200 mugshots af ofrene samt foto- og videoportrætter af øjenvidner. Desværre er udstillingen ikke færdiginstalleret, da vi besøger festivalen, men det er tydeligt at mærke resonansen mellem den mørke historie og den rå fængselsbygning.

Citadellets fængselstårn | Photo by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Vi ledes ind mod bymidten, hvor flere udendørsudstillinger har indtaget pladsen foran Landskrona Museum. Senegalesiske Omar Victor Diop udstiller bl.a. serien Project Diaspora, som er en række selvportrætter, der undersøger den sparsomme tilstedeværelse af det afrikanske folk i europæiske portrætsamlinger. Diop har iscenesat sig selv svarende til de portrætter, han har kunnet finde, og har tilføjet fodboldrelaterede rekvisitter som en kommentar på nutidens afrikanske fodboldspilleres celebrity-status.

Works by Omar Victor Diop | Installationphotos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Fotografiets videnskabelige potentiale
På Landskrona Museum mødes vi af en udstilling, der på flere planer formår at sætte det fotografiske medies relativt korte historie og enorme potentiale i perspektiv. Udstillingen AgNO3 – histories of science and photography in Sweden handler om, hvordan det fotografiske medie har været brugt og stadig bruges som et vigtigt led i videnskabelige processer. Fra kemi og biologi, over det kriminologiske og arkitektoniske, til rumforskning.

AgNO3 tager os sjældent langt omkring og præsenterer os for historisk materiale sidestillet med ultramoderne fotografiske metoder. Der er finurlige billeder fra 1800-tallets svenske skovforskning, af militære test-dummies, bevismateriale fra nutidige efterforskninger, opdagelsesrejser i østen og i rummet, og meget, meget mere. I et lille, mørkt rum gemmer der sig en historie, som understreger et meget konkret og ældgammelt problem, som moderne fototeknologi har været med til at løse. Siden det 17. århundrede har museer verden over lavet insektsamlinger, kategoriseret og smukt indkapslet i glaskasser, til glæde for forskere igennem tiderne. Problemet er dog, at kasserne er uhyre skrøbelige og svære at transportere, så hvis du tidligere ville studere et andet lands samling, var du nød til at rejse efter det. Men med moderne teknologi kan man nu affotografere insektsamlingerne i så høj opløsning, at billederne kan fungere som stedfortrædere, og dermed er distributionen af viden gjort væsentligt nemmere.

Alle udstillingsgenstande er smukt og respektfuldt præsenteret; nogle i gamle rammer, andre som projektioner, med lyd og lys som underbyggende, subtile virkemidler. Udstillingen giver virkelig en fin forståelse for et medie, som vi i dag næsten tager for givet og fungerer som et historisk grundlag for de kunstneriske og æstetiske undersøgelser, der præger resten af Landskrona Fotofestival. AgNO3 løber helt frem til 29. januar 2017 og kan klart anbefales, også selvom man ikke når forbi i festivalperioden.

Når en by skifter identitet
Vi træder ud på Kasernplan (torvet foran museet) igen og forbereder os på turens sidste stop. En gammel kasernebygning, som nu bruges som gymnastiksal, danner rammen for en lille del af franske Isabelle Darrigrand’s enorme samling af fotokunst. “Collections begin without a plan, through passion, as natural as breathing,” skriver kurator Christian Caujolle i udstillingsteksten, og det er også tydeligt at mærke de personlige og umiddelbare tråde, der binder denne samling sammen.

Isabelle Darrigrand's collection | Installation photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Vi møder den anden del af kuratorduoen, Jenny Nordquist, i den endnu ikke helt opsatte udstilling, og hun fortæller os en smule om motivationen bag festivalen. Landskrona er en lille by, som i mange år ikke havde noget specielt godt ry, så man besluttede fra politisk side at gøre noget for at løfte byens identitet. Kommunen besluttede sig for at satse på de kreative erhverv, med et særligt fokus på kunstfotografi. Udover den årlige fotofestival har Landskrona ambitioner om at blive centrum for internationalt kunstfotografi i Skandinavien. Der er gang i forskellige residencyprogrammer og planer om at grundlægge en institution med et historisk fokus på genren.

Fotografiets potentiale i Landskrona
I flere af de udstillinger, som vi har nået at opleve på vores tur rundt i Landskrona, er der underliggende fortællinger om identiteter i udvikling. Det handler om kønsidentitet og nationalidentitet, det handler om frarøvelsen af identitet, og om hvordan naturen bidrager til vores selvforståelse. Selvom der ikke er nogen fastlagt kuratorisk tematik, er der stadig mange henvisninger kunstnerne imellem, både hvad angår indhold, form og udtryk.

Udover den lille del af festivalen, som vi har nået at besøge, vil Landskrona i den kommende uge være fyldt med udstillinger, seminarer, filmvisninger, en fotobogdag og meget mere, som du kan dykke ned i i det omfattende program her. Det har været interessant at opleve en by, der satser så helhjertet på kreativitet, og det skinner bestemt igennem i festivalens omfang. Fotografiet er netop fyldt 177 år, men efter et besøg på Landskrona Fotofestival, synes dets potentiale kun større end nogensinde.

PALMEMANDAG PÅ NØRREBRO

DET INDSAMLEDE MENNESKE (IKKE FOR SARTE SJÆLE)

ET LYNVISIT TIL MALMØ

UDSTILLING I EN BUNKER

DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2021