DE FØRSTE INDTRYK FRA CHART ART FAIR 2016
I går, fredag d. 26. august åbnede kunstmessen Chart op for sin fjerde udgave på Kunsthal Charlottenborg. Chart har på rekordtid vokset sig til at være en vigtig begivenhed i den nordiske kunstkalender, og i år omfatter messen både kunst, design, arkitektur, perfomances, talks og meget mere.
Efter en stramt pakket åbningsdag fokuserer vi her på Chart’s kerne; nemlig kunstmessen. I den kommende uge vil vi bringe en mere dybdegående artikel med vores egne indtryk af Chart’s forskellige dele, men allerede nu kan du her få et lille smugkig ind bag Charlottenborg’s mure.
Hvis du har muligheden vil vi i den grad anbefale, at du selv tager forbi Chart i denne weekend og oplever kunsten på egen hånd.
Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.